
Brug kategorier i Mail på Mac
Appen Mail sorterer automatisk dine e-mailbeskeder i kategorier, så det er hurtigere at finde og administrere beskeder (ikke tilgængeligt i alle lande eller områder).
Primær: Find personlige beskeder og tidsfølsomme oplysninger.
Transaktioner: Hold styr på bekræftelser, kvitteringer og meddelelser om forsendelser.
Opdateringer: Følg med i nyheder, nyhedsbreve og sociale opdateringer.
Reklamekampagner: Gennemse e-mails om kuponer og salgstilbud.
Bemærk: Hvis en besked i kategorien Transaktioner, Opdateringer eller Reklamekampagner indeholder tidsfølsomme oplysninger, vises den også på listen over beskeder i kategorien Primær.

Skift kategori for en afsender
Du kan manuelt kategorisere beskeder fra en afsender til en kategori, du vælger.
Gå til appen Mail
på din Mac.
Ctrl-klik på en besked, vælg Kategoriser afsender, og vælg en kategori.
Alle nuværende og fremtidige beskeder fra den pågældende afsender vises i den kategori, du vælger.
Slå kategorier fra
Tip: Du kan hurtigt se alle e-mails i en indbakke. Klik på den kategori, du er i, øverst på listen over beskeder, eller dobbeltklik på en anden kategori for at åbne Al post.
Gå til appen Mail
på din Mac.
Vælg Oversigt, og slå Vis kategorier i Mail fra.